Serviceydelser Afbrydelse pga. leveranceophør
| Document status | 35 - Reviewed |
|---|
Målgruppe: Slutbrugere
Serviceanmodningerne vedr. "Afbrydelse pga. leveranceophør" er de eneste serviceydelser, der ikke skal besvares inden udførelse. Afbrydelsen gennemføres på den anmodede udførelsesdato. Bemærk at dette flow kun vedrører målepunktets status i DataHub og EnergyConnect. Selve den fysiske afbrydelse sker i andet system som f.eks. Visionnaire. Det er derfor vigtigt, man sikrer, at afbrydelsen er gennemført fysisk, når man udfører serviceanmodningen i EnergyConnect.
Anmodninger om afbrydelse af et målepunkt sker inde fra dashboardet "Afbrydelse pga. leveranceophør", som er at finde i sektionen "Serviceydelser":

Når man klikker ind på detaljevisningen, vil alle aktuelle anmodninger om afbrydelse af et målepunkt pga. leveranceophør blive vist i en listevisning.

Godkendelse af serviceanmodning
På udførelsesdagen vælges det relevante målepunkt, og der vælges "Udfør" i burgermenuen. Vær opmærksom på, at dette først må ske, når den fysiske afbrydelse er udført (uden for EnergyConnect).

Udførelsen gennemføres ved at vælge "Godkend", evt. gebyr og derefter "Indsend".

Når afbrydelsen er gennemført, forsvinder målepunktet fra dashboardlisten. På målepunktet vil status på målepunktet nu være "Afbrudt", og DataHub status vil være "Afventer", indtil bekræftelsen er modtaget fra DataHub. Efterfølgende vil DataHub status ændres til "Bekræftet" (bemærk dette kan tage adskillige minutter):

Målepunktet har nu status "Afbrudt" både i EnergyConnect og DataHub og et evt. gebyr er påsat.
Afvisning af serviceanmodning
Det er også muligt at afvise serviceydelsen under udførelsen. Ved afvisningen kan man vælge en årsagstype og tilknytte en beskrivelse. Når der vælges "Indsend", sendes der en besked til DataHub om, at serviceanmodningen er afvist. Anmodningen afsluttes og forsvinder fra dashboardet.

Annullering af en serviceanmodning
Er der foretaget en annullering af afbrydelsen i mellemtiden kan denne hverken besvares eller udføres. Et eksempel på en annullering ses nedenfor. Her vil anmodningen have "Annulleret af elleverandør" angivet i status.

Anmodninger med denne status kan fjernes fra listen ved at markere det relevante målepunkt og vælge "Fjern" i burgermenuen.
